Kønsdysfori er en psykisk lidelse, hvor børn oplever intense følelsesmæssige problemer, fordi de føler, at de er født med det forkerte køn. Det er vigtigt at bemærke, at det at være transkønnet (også kendt som trans) eller kønsafvigende ikke er en psykisk lidelse. Kønsdysfori diagnosticeres kun, når et barn er alvorligt forstyrret af forskellen mellem det køn, de blev tildelt ved fødslen, og det køn, de føler, de er.
Kønsdysfori: Definition
For eksempel kan et barn, der er født med en penis, føle, at det er en pige, eller omvendt.
Det kan give problemer derhjemme, i skolen og med vennerne. Han kan lide af angst, depression eller selvmordstanker. I dette tilfælde kan kønsdysfori blive diagnosticeret, så barnet kan få behandling for de følelsesmæssige problemer, der er forbundet med dets kønsidentitet. Kønsidentitet i sig selv ville ikke blive betragtet som en psykisk lidelse.
Hvad er symptomerne på kønsdysfori?
Børn med kønsdysfori oplever en stor forskel mellem det køn, de blev tildelt ved fødslen, og det køn, de føler, de er. De kan sige, at de føler sig fanget i den forkerte krop eller bede om at blive behandlet som et andet køn. Børn og teenagere, der har disse oplevelser, identificerer sig ofte som transkønnede, men ikke alle transkønnede børn lider af kønsdysfori.
Det vigtigste tegn på kønsdysfori er, at barnet oplever ekstrem følelsesmæssig nød på grund af sin kønsidentitet. Han kan være ængstelig, deprimeret eller selvmordstruet på grund af forskellen mellem det køn, han blev tildelt ved fødslen, og det køn, han føler, han er. Denne angst fører ofte til problemer i skolen, derhjemme eller med venner.
Han kan også have lyst til at identificere sig med transkønnethedsbevægelsen på daglig basis eller endda have lyst til at Købe et transkønnet flag og deltage i Gay Pride. Frem for alt må du ikke fortælle ham, at alt dette ikke er “normalt”, for det ville være at nedgøre ham, du skal ledsage ham og opdage hans ønsker og frygt sammen med ham.
Hvordan diagnosticeres kønsdysfori?
Kønsdysfori bliver ofte kun diagnosticeret, hvis barnet føler sig så ked af sit køn, at det giver problemer i skolen, derhjemme eller med vennerne. Denne bekymring er ikke flygtig, men varer ved over tid, vær på vagt!
Bekymringen forbundet med kønsdysfori anses generelt for at være et sociologisk problem. Problemet er ikke, at barnet føler sig som et andet køn. Problemet er, at vi lever i en verden, der ofte betragter det at være transkønnet eller kønsafvigende som unormalt, når det ikke er det, vi skal være frie til at tænke og handle. Det betyder, at børn ofte skal håndtere den stress, det er at opdage deres kønsidentitet samt at blive mobbet, afvist eller diskrimineret.
Hvordan behandles kønsdysfori?
Behandlingen af kønsdysfori har til formål at hjælpe børn med at håndtere svære følelser omkring deres kønsidentitet. Der
skal ikke gøres forsøg på at ændre deres kønsidentitet eller overbevise dem om, at de bør være det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Barnet skal hjælpes til at forstå, at deres følelser er normale, at der ikke er noget unormalt ved dem, så de får det bedre med sig selv.
Derudover vil en sundhedsplejerske hjælpe børn og deres familier med at finde ud af, hvordan barnet kan udtrykke sit køn på en sund måde, der får dem til at føle sig godt tilpas. Nogle gange kan det involvere hormonbehandling eller kønsskifteoperation, som kan bringe barnets krop i overensstemmelse med dets indre kønsidentitet. En terapeut kan hjælpe familier med at beslutte, om disse muligheder er passende i barnets specifikke situation.
Du bør altid tage råd fra kompetente fagfolk, før du træffer beslutninger eller valg, find ud af mere om velrenommerede sundhedsprofessionelle på området.
Risiko for andre lidelser
Børn med kønsdysfori lider ofte af depression og/eller angst og har en højere risiko for at skade sig selv eller forsøge at begå selvmord. Hvis du tror, at dit barn eller din teenager er selvmordstruet, kan du gå ind på Solidarites-Sante.gouv.fr eller ringe 15 eller .112 (europæisk nummer) for at finde hjælp og assistance i en nødsituation. Vent ikke, risikoen for selvmord blandt børn og teenagere er meget reel.
Læs også på vores BLOG: